Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft visse problemer i starten af den nuværende sæson på Tranbjerg skole.
Jeg har derfor sendt en mail til den projektansvarlige for renoveringen af svømmesalen, Ole Søgaard ved bygningsafdelingen i Århus Kommuners skolevæsen. Jeg har fået følgende svar fra Ole Søgaard.
Med hensyn til bænke i svømmesalen hat jeg i dag talt med vores leverandør, og han forventer, at bænkene bliver lavet primo næste uge og vil blive monteret primo uge 47.
> Med hensyn til problemerne med klorindholdet - eller rettere det manglende klorindhold - i vandet, så ved jeg faktisk ikke, hvad der sker. Vi bruger det samme anlæg som før ombygningen, så heri burde der ikke være problemer. Der opstod godt nok et problem, da anlægget skulle sættes i gang, for den enhed, hvori kloren produceres, virkede ikke. Der er siden kommet og blevet monteret en ny enhed, og hvorfor den så en gang imellem ikke virker, ved jeg simpelthen ikke. Pedellen på Tranbjerg skole fortæller, at der i lørdags ( 3. november ) ikke vat klor i vandet om morgenen, og derfor aflyste han svømningen helt som han skal. Da han så tager vandprøver her til morgen (5. november ), er værdien ok. Hvorfor anlægget tilsyneladende ikke virker natten til lørdag, men natten til mandag, er en gåde for mig.
Vi har leverandøren på banen igen i dag, og jeg vil tage en snak med ham, når han er ude på skolen.
Jeg kan godt forstå, at der er utilfredsstillende for medlemmerne i AIA-TRANBJERG Svømmeafdeling, men som sagen er lige nu kan jeg ikke love, hvornår problemet holder op, så vi kan få den samme stabile drift, som vi havde før renoveringen.
Dette var den melding, jeg i dag har fået fra den ansvarlige for renoveringen. Som jeg har sagt før, er vi meget kede af den situation, vi er havnet i, men vi regner med, at der arbejdes intenst for at løse problemet.

Til top