Nyhedsbrev Nu starter vi!
Nu starter den nye sæson for AIA-TRANBJERG Svømmeafdeling.
Der er netop kommet klarmelding fra den projektansvarlige for renoveringen af svømmesalen på Tranbjerg Skole, at vi kan starte op med svømmeundervisning mandag den 10. september 2007.
Alt er ikke på plads endnu, så vi vil bede om jeres forsåelse for, at f. eks. bænkene i svømmesalen ikke er sat op endnu. Der er også andre småting, som vi må acceptere, men det vigtigste er på plads: Der er vand i svømmebassinet.
Indbetalingskortene vedrørende kontingentet for den kommende sæson kommer ud meget snart. Som kompensation for, at vi først starter op nu 4 uger efter det starttidspunkt, vi oprindeligt havde annonceret, har svømmeafdelingens bestyrelse besluttet at give en badehætte gratis til alle medlemmer. Vi har ikke så mange badehætter på lager, men de er bestilt og vil blive uddelt snarest muligt.
Hermed ønskes alle velkommen til den nye sæson 2007/2008 i AIA-TRANBJERG Svømmeafdeling.

Til top