Referat fra vores generalforsamling blev godkendt. Dette referat samt bestyrelsens beretning vedrørende foreningsåret 2006 bliver snart tilgængelig på vores hjemmeside.
Vedrørende efteråret 2007 arbejdes der lige nu på at lave en plan for hvornår de enkelte hold skal træne. Vi har sendt en ansøgning til Århus Kommune om tildeling af tider i svømmesalen på Tranbjerg Skole, og ud fra denne ansøgning laves en plan for de enkelte grupper. Denne plan skal være færdig ca. 20. april, så den kan udleveres til vore svømmere omkring den 1. maj. Vi forventer at åbne op for tilmelding af nye medlemmer ca. 1. juli 2007.
Vedrørende vores AQUACAMP den første uge i skolernes sommerferie er der stadig plads til flere deltagere. Tilmelding sker via Dansk Svømmeunions hjemmeside eller ved henvendelse til svømmeafdelingens formand Benny Larsen
Renoveringen af svømmesalen ved Tranbjerg Skole glider planmæssigt fremad. Interesserede kan se billeder vedrørende renoveringen på Tranbjerg Skoles hjemmeside: www.tranbjerg-skole.dk.

Til top