Nyhedsbrev September 2004
Tranbjerg Tidende til medlemmer uden for 8310
Det skal fra bestyrelsens side nævnes, at der ikke længere vil blive uddelt eksemplarer af Tranjerg Tidende i svømmehallen. Dog vil det i fremtiden være muligt at finde et link på klubbens hjemmeside til en internetbaseret version af bladet.
Problemer med koldt vand i svømmehallen
Ved det netop afholdte bestyrelsesmøde, blev det fra trænernes side påpeget, at der forsat er problemer med vandtemperaturen i svømmehallen. Bestyrelsen tager problemet meget alvorligt, og har løbende kontakt til skolens servicepersonale.
Åbningstider i kartoteket
Der er fra svømmeafdelings kartoteksfører blevet forespurgt på muligheden for at indskrænke telefontiden efter den travle tid omkring sæsonstart. Bestyrelsen har efterfølgende besluttet at indskrænke telefontiden til én gang om ugen efter efterårsferien. Hvilken dag der bliver telefontid, koordineres i samarbejde med kartoteksføreren Øjvind Brøgger.
Tilmelding via hjemmesiden
Bestyrelsen arbejder i øjeblikket i samarbejde med klubbens hjemmesideansvarlige på at muliggøre tilmelding via klubbens hjemmeside. Det vurderes umiddelbart at kunne være på plads til sæsonstart august 2005. Vi vil løbende orientere om udviklingen.
Næste udgave af nyhedsbrevet forventes udsendt kort tid efter næste bestyrelsesmøde 7/10.

Til top