Nyhedsbrev Maj 2004

Pædofili-tjek

Efter en tid med øget fokus på pædofili, er bestyrelsen i AIA-tranjerg svømmeafdeling blevet enige om, at følge en anbefaling fra hovedforeningens bestyrelse om at kontrollere trænerstaben. Det skal på det kraftigste understreges , at der ikke tidligere har været problemer af denne karakter, men, at det er at vigtigt signal at sende fra afdelingens- og bestyrelsens side.

Jyske årgangsmesterskaber 2004

Ved de netop afholdte Svømmeregion Vest årgangsmesterskaber i Esbjerg, lykkedes det talentholdets Mads Lyhne at sikre AIA et jydsk mesterskab på distancen 50 meter fri. Mads er årgang 1991, og det er næppe det sidste vi kommer til at se til ham. Ligeledes lykkedes det Nanna Jacobsen at komme på podiet, da hun i sin sidste optræden for AIA blev nummer 3 på 800 fri. Der skal lyde et stort tillykke fra klubben og bestyrelsen, og held og lykke til Danske Mesterskaber i Juni.

Problemer med koldt vand i svømmehallen

Ved det netop afholdte møde mellem de Samarbejdende Aarhusianske Svømmeklubber (SAS), er det blevet aftalt, at der skal arbejdes på en koordineret henvendelse til kommunen vedrørende vandtemperaturen i svømmehallen. Dette gøres, da det ikke kun er AIA, der oplever problemer med at få en stabil temperatur på vandet i hallen.

Status på afdelingens nye administrationssystem

For at lette administrationen, har bestyrelsen som tidligere nævnt, besluttet at købe ”Foreningspakken”. Projektet er nu så vidt, at den vigtigste del af de nødvendige data er oprettet, og bestyrelsen vil fredag d. 7. maj drage på kursus, for at få de nødvendige kompetencer.

Sæsonafslutning og indskrivning

Der udsendes girokort til de nuværende medlemmer i midten af juni, og indskrivningen til den kommende sæson vil finde sted torsdag d. 5. august i den lille gymnastiksal på Tranbjeg skole. Der indrykkes annonce i de lokale medier d. 4. august, og der vil være sæsonstart mandag d. 9. august.

Næste udgave af nyhedsbrevet forventes udsendt kort tid efter næste bestyrelsesmøde 5/8. Indtil da ønskes trænere, svømmere m.fl. en god sommer !


Gå til top
Til top

Sidste nyt!